av Henrik Ibsen.
Jeg minnes så grant, som idag det var hændt,
den kveld jeg så i bladet mit første digt på prent.
Der sad jeg på min hybel og med dampende drag
jeg røgte og jeg drømte i saligt selvbehag.
«Et skyslot vil jeg bygge. Det skal lyse over Nord.
To fløye der skal være; en liden og en stor.
Den store skal huse en udødelig skald;
den lille skal tjene et pigebarn til hal. –»
Mig syntes at i planen var en herlig harmoni;
men siden er der kommet forstyrrelse deri.
Da mester blev fornuftig blev slottet splittergalt:
storfløyen blev for liden, den lille fløyen forfaldt.