top of page

Følg kaldet

av Henrik Wergeland.

Den yngste sønnen tar farvel, av Adolph Tidemand.


Kongeørn, med Lænke spændt

om sit Been og Vingen brudt,

som i over tyve Aar,

siden den blev halvdød skudt,

har for simpel Gaardhund tjent

paa en ensom Bondegaard,

lider dog

ei den arme Digters Vaande

som i lidet Folk er født,

hen i Verdens Hjørne stødt,

med et Sprog,

som ei rækker fra sin Krog

længer end dets Læbers Aande.



Han er liig en Klokke dækket

til med tykt og fugtigt Teppe,

liig et Rosentræ, der stækket

er indunder mørke Skjeppe.

Geniussens Vinger sprede,

løs at lade da sin Aand,

som de lykkelige Andre,

der til Millioner kvæde,

var at ville Verden vandre

rundt i snevre Tøndebaand.



Heller som en Indian

fød imellem Indianer,

mellem vilde Floridaner

eller som en Araukan.