av P.A. Munch.
Helligt er Studentens Kald!
I de varme Ungdomsdage
Træder han i Templets Hal,
Der nu Aandens Daap at tage.
Over ham, i høyen Chor
Gaar de svundne Slægters Tale –
Alnaturens dybe Ord
Hører han i lyse Sale.
Men, vil han de Ord forstaae,
Maa han lære dybt at tænke –
I hans Barm, fra Troens Blaa,
Kraft og Alvor maa sig sænke.
Ungdomsfreidig, andagtsfro
Kan han da mod Maalet vandre,
Hvor de store Aander boe,
Dem ei Tid, ei Død forandre.
Helligt er Studentens Kald!
Vær saa hilset Brødra unge,
Her i Aandens Tempelhal!
Hør vor glade Velkomst runge! –
Vi skal vandre sammen nu
I de klare Søilegange –
Ungdomsmod og Broderhu
Lyde skal fra vore Sange.
Opreist Hoved, ydmygt Sind,
Haand i Haand lad os da skride
Under Templets Buer ind,