av Sigbjørn Obstfelder.
Når jeg engang gifter meg,
da vil jeg ikke som andre
radikalere
ha borgelig vielse.
Når jeg gifter meg
med en kvinde,
da vil jeg for alteret trine
med rødme på kinn.
Jeg vil klæde meg i sort
snibel
og dekke mit bryst med hvidt.
Guldknapper
skal funkle derpå.
Og under menighedens
og alle byens damers
andægtige lytten,
da svarer jeg ja,
høyt, kjækt, greit.
Hun skal være min kone,