Norsk literatur

av Per Sivle.

Karikatur fra magasinet Tyrihans fra 1896.


Der sagdes, at Norge

var bare en Ur,

som manglede Muldjord

for Literatur.

Kun Klunger og Lyng

og en enkelt Viol

til Nød kunde gro

under Norriges Sol.

Det gamle var tabt;

til Husmand i Norden,

til Husmand paa Jorden

var Nordmanden skabt.


Men Wergeland mente:

det var ikke sandt!

Han satte sig selv

og sin Gjerning som Pant.

Og Welhavens "Dæmring"

blev netop en Daab

med Vigslingens Ære

for Wergelands Haab.

I Seerens Spor,

som trygt han det trodde,

der spired og grodde,

der spirer og gror.


Blandt kantede Stene

i Norriges Ur

der vokste saa kraftig

en Literatur

trods bidende Barfrost

og trykkende Sne,

at hele Europa

dens Toppe kan se.

Og end er den tung

af Vaarmagt og Voner

med skiftende Toner;

thi end er den ung.


Og den er vor egen,

vi ved det, fordi

dens Jordbund er vor,

og dens Jordbund er vi.

Og hvis vi vil se,

hvad vi havde og har,

og hvis vi vil se,

hvad vi er og vi var

og stevner imod,

er Literaturen

herhjemme i Uren

et Lys for vor Fod.